En attraktiv bydel, hvor din familie kan blive en del af et velfungerende lokalsamfund med inspirerende kultur, rig historie og smuk natur. Kregme er en by i vækst, som tilbyder den perfekte kombination af by og natur, med gode skoler, institutioner, indkøbs- og transportmuligheder.
Kregme er en naturskøn bydel i det sydlige Frederiksværk, beliggende ud til Roskilde Fjord og blot et stenkast fra Danmarks største sø, Arresø. Området byder på enestående vandre- og cykelmuligheder, både langs vandet, i Strø Bjerge og i Sonnerup Skov.
Den imponerende kystlinje og de mange søer i området giver mulighed for både fiskeri, sejlsport, badning og fantastiske gåture langs vandet. Kregme ligger ved den naturlige indgang til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, hvor den smukke natur og de velholdte stisystemer inviterer til lange gå- og cykelture i naturskønne omgivelser med høj biodiversitet.
Kregme byder på et bredt udvalg af både special- og dagligvarebutikker samt kun 45 minutters kørsel til København K. Derudover er der gode muligheder for offentlig transport, med både tog- og busforbindelser til større byer som Frederikssund, Hillerød og København.
I området finder man Magleblik Skole, Frederiksværk Skole og Privatskolen Vinderød samt både Kregme og Frederiksværk Gymnastikforening, der skaber fantastiske rammer for både skolegang og fritidsinteresser for børnene.
Kregme er en tidligere landsby fra 1682, som i dag udgør en bydel i det sydlige Frederiksværk. Byen har en rig historie som lille landsby ved Roskilde Fjord og har været beboet siden stenalderen. Landskabet i området er præget af bakkede istidsformationer, søer og vandløb, der ligger blandt gravhøje og bopladser fra byens tidligste beboere.
Området byder på flere levn fra fortiden, herunder borganlægget Dronningholm som blev opført af Valdemar Sejr i 1200-tallet, og Kregme kirke, som blev opført omkring år 1150.
Kregme er i dag et moderne og velfungerende lokalsamfund, der siden 1960’erne er vokset fra 1500 til 12.000 indbyggere. Med sin attraktive beliggenhed i naturskønne omgivelser og med masser af kultur tilbyder Kregme et mangfoldigt miljø for mennesker i alle aldre.
Kregme tilbyder de perfekte rammer til at kombinere moderne byliv med et traditionelt dansk lokalsamfund. Målet for området i det sydlige Kregme er at sikre bæredygtig vækst samtidig med at bevare den smukke natur og kultur i området.